BILAG 2 – Eksempler fra de 5 kommuner
Indhold
Fredericia
Eksempel 1: Agenda 21 Borgergruppe i Fredericia
Eksempel 2: Green Network
Eksempel 3: Vandløbsrestaurering med projektgrupper
København
Eksempel 4: Bilfri dag
Eksempel 5: Grønt Diplom
Eksempel 6: Sundhed og økologi i Idrætsanlæg
Herning
Eksempel 7: Det Grønne Råd for Herning Kommunes Daginstitutioner
Eksempel 8: Grøn Guide – Lokal Miljøvejleder
Eksempel 9: Grønne stande på Landsskuet
Albertslund
Eksempel 10: Brugergruppen
Eksempel 11: Min by Ren by
Eksempel 12: Mangler - mangler beslutning om hvilket eks. det skal være
Ballerup
Eksempel 13: Inddragelse af borgergrupper i bjørneklobekæmpelse
Eksempel 14: Vi cykler til arbejde
Eksempel 15: Institutionernes grønne regnskaber
Eksempel 1
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Agenda 21 Borgergruppe i Fredericia
Kommune: Fredericia
Kategori: Netværk, ressourcestøtte, værkstedsaktiviteter,
ordning/projekt
Målgruppe: Borgere
Kontaktperson: Annette Bæk eller Hanne Dal tlf. 72 10 70 00
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Agenda 21 arbejdet i Fredericia har til formål at fremme en bæredygtig udvikling, involvere borgere og gøre Fredericia til en af landets ”grønneste” kommuner.
Det borger-rettede Agenda 21 arbejdet i Fredericia startede i 1999 med et ideseminar, hvor borgere pegede på indsatsområder og en række projektgrupper blev dannet.
Efterfølgende blev der udarbejdet en model for projekterne. Der blev udarbejdet projektbeskrivelse efter en fast ramme, udpeget tovholder/projektleder ( som ikke var kommunal) og i hver gruppe blev indsat en kommunal ressourceperson til støtte og koordinering.
En af projektgrupperne ” Grønt Forum” satte sig for at være det samlende, koordinerende og inspirerende organ for Fredericia . Grønt forum er et idé og inspirationsforum for samtlige Agenda 21 deltagere. Gruppen bidrager løbende med ideer til agendaarbejdet, og især arbejde med at sikre en fælles oplevelse og udvikling. Gruppen sætter nye initiativer i gang og laver fællesarrangementer for alle aktive Agendafolk. Grønt forum består af særligt interesserede borgere.
Agenda 21 sekretariatet består af Agenda 21 koordinatorerne, som bruger hvad der svarer til en halvtidsansættelse på opgaven. Sekretariatet står for den daglige drift af og støtter Agenda 21 grupperne. Bl.a. er sekretariatet ansvarlig for udgivelse af nyhedsbreve, for kontakten til deltagerne og for at være praktisk hjælp til arrangementer, skriverier m.m.
Kommunen støtter arbejdet med sekretariatet og med 250.000 kr. årligt.
|
||
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver –
Agendakonceptet i Fredericia har vist sig bæredygtigt idet, der løbende er 10-15 projektgrupper. En række Agenda 21-grupper eksisterer ikke længere, fordi de er blevet færdige med deres projekter. Flere af dem har lavet konkrete projekter pjecer, bygninger, arrangementer m.m.: Børnenes Agenda, Halmhus, pjece om sunde materialer, projekt om affaldssortering i etagebyggeri, miljøredegørelse, kontakt mellem by og land m.m., sprøjtefrie haver m.m., pjecer om adgang til kysten m.m.
Andre Agendagrupper er kommet til gennem årene, så der til stadighed er mellem 10 og 15 grupper. Blandt de nyeste initiativer er en Skovgruppe, 3 vandløbsrestaurerings-grupper, En Naturplangruppe og et økologisk persillegartneri.
De første år var der ca. 50 aktive borgere, dette er i dag mere end fordoblet. En kerne på 20-30 mand føler et stort ejerskab til Agendaprojektet som helhed, mens resten knytter an til enkeltprojekter. Overordnet set er der naturligvis lang vej til en Agendamobilisering af samtlige fredericianere – men enkelte projekter ”som den lokale cyklekampagne” har en berøringsflade med mere end 1000 fredericianere.
Konceptet har vist sig som en god og hurtigt agerende ramme for borgere, der ønsker at igangsætte projekter.
Konceptet har også givet anledning til en række indspark til den kommunale organisation, både i form af gode og miljøvenlige aktiviteter/projekter, som kommunen ikke har fokuseret på eller magtet at sætte i gang, men også som konstruktive bidrag til kommunale planer m.m.
|
||
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger Succesen i projektet beror sandsynligvis på følgende grundelementer
Projektets store udfordring, som endnu ikke har fundet en løsning, er at nå en støre målgruppe og specielt at komme i dialog med de yngre borgere i kommunen
|
||
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
X
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.) |
Eksempel 2
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Green Network
Kommune: Fredericia
Kategori: Netværk/organisering
Målgruppe: Virksomheder
Kontaktperson: Carl Åge Gregersen , tlf. 72 10 76 72
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Green Network er et 10 år gammelt Miljønetværk for samarbejde mellem myndigheder og virksomheder – med en kerneindsats omkring. udarbejdelse af miljøredegørelser - I de sidste år dog med stigende fokus på social redegørelser. Det oprindelig mål var at få mest miljø for indsatsen, og tesen var at dette kunne fremmes ved en frivillig indsats fra de mere miljøaktive virksomheder. Siden har netværket udviklet sig betydeligt – og der er i dag 250 deltagende virksomheder. Siden 2002 har Green Network arbejdet efter disse strategiområder:
Kerneopgaven i Green Network er udarbejdelsen af bæredygtighedsredegørelser. Der er udarbejdet en detailleret manual, kommunerne stiller assisterende arbejdskraft til rådighed ved virksomhedernes første redegørelse, der uddeles diplom for veludført redegørelse m.m.
Derudover afholder Green Network en række arrangementer og der udarbejdes en stribe projekter inden for relaterede områder – som strategiske indsatser, miljørigtig indkøb, miljø som salgsparameter, transport, nye regler og problemområder m.m..
Målgruppen for Green Network er virksomheder i Vejle Amt og Middelfart Nøglepersonerne i netværket er ansatte på miljø og socialområdet i både virksomheder og hos myndigheder. Årligt bruger de deltagende kommuner 2-4 ÅV + 8-10 jobtræningsforløb. Dertil kommer virksomhedernes ressourceforbrug. Der har været flere projekter støttet med puljemidler el. lign
|
||
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver – Green Network har er på 10 år gået fra 50 medlemmer til 250 og fra at lave miljøredegørelser og til at arbejde med bæredygtig.
Ejerskabet hos kommunen er meget stort og den politisk forankring nærmest urokkelig, når det gælder udarbejdelsen af miljøredegørelsen.
Ejerskabet for virksomheder er varierende. Nogle har svært ved at fastholde engagementet, mens andre får hele opgaven gjort til rutine. Bedst kan det næsten udtrykkes ved som en af de lokale virksomheder gjorde ” Vil man være med i det gode selskab – så må man være med i Green Network.”
Blandt de stærke aspekter med hensyn til at forankre indsatsen hos virksomehderne er udover selve redegørelseseskonceptet , er at formanden altid er en virksomhedsrepræsentant og at bestyrelsen udgøres af mindst 50 % virksomhedsfolk.
Hele konceptet med miljøredegørelser er blevet institutionaliseret med faste rutiner, deadlines og en festlig diplomoverrækkelse.
Netværket har også vist sin styrke ved at være en af de centrale aktør ved dannelsen af Key2Green - et landsdækkende netværk for netværk.
Med hensyn til hardcoreeffekter kan der måles på antal deltagende virksomheder, udarbejdede redegørelser m.m., mens det er meget vanskeligt at måle på den samlede miljøeffekt. – da indsatsen gøres på meget forskellige områder og udgangspunktet er vanskeligt at definere. Green Network har dog løbende lavet et ”samlet grøntregnskab” med nogle nøgletal for indsatsen.
|
||
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger Sammenfattende er Green Network et meget succesfuldt projekt, som har stor opbakning i såvel det lokale erhvervsliv samt hos de lokale politikere. Årsagen til succesen skal bl.a. søges i erhvervslivets indflydelse på projektet og i de betydelige off. ressourcer som har været anvendt.
Resultaterne er skabt med et stort engagement og en betydelig indsats. Der har igennem alle 10 år været en række ildjæle, en bestyrelse og et sekretariat som har forstået at forny indsatsen.
Blandt udfordringerne er i dag § At omstille fra miljø til bæredygtighed i hele konceptet § at fastholde kreativiteten og engagementet bredt – og ikke kun på de nye opgaver – hos miljømedarbejderen. § At sikre en vedvarende prioritering hos virksomhederne. Herunder at sikre muligheden for et rimeligt tidsforbrug
|
||
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
X
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder |
Eksempel 3
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Vandløbsrestaurering med projektgrupper
Kommune: Fredericia
Kategori: Ordning/Projekt
Målgruppe: Borgere
Kontaktperson: Annette Bæk eller Hans Bek-Pedersen tlf. 72 10 70 00
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse Der er gennemført og afsluttet et projekt i Egum Møllebæk i Fredericia Kommune og tilsvarende projekter er under etablering i andre vandløb.
Projektets ide er at borgere(læs lystfiskere) med støtte fra kommunen restaurerer vandløbsstrækninger, som trænger til et løft. Målet er at skabe større naturoplevelser for borgerne, samt bedre livsbetingelser for flora og fauna.
Deltagerne i projektet er lystfiskere, skolebørn og kommunale aktører. Indsatsens omfang og tidsforløb er e1-3 år afhængig af engagement og projektets omfang.
Lystfiskerne står selv for det praktiske planlægningen og det praktiske arbejde. Skoleklasser deltager ved den konkrete genopretning af naturen dvs. ilægning af gydegrus sten, beplantning m.m. Kommunen bidrager med materialer, evt. lodsejerforhandlinger, myndighedsbehandling, og står for særligt tunge opgaver og lignende. Der er også mulighed for økonomiske støtte fra diverse fonde m.m. Sportsfiskerforbundet og Amtet tilbyder faglig assistance ved planlægningen.
|
||||
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver Lystfiskerne har udvist stort engagement og interesse for at forbedre forholdene, og de ser det helt klart som deres projekt. . Politiske har der været stor opbakning til projekterne, da det opnås stor effekt for få kommunale ressourcer – og på et område som nyder stor politisk bevågenhed. Politikerne har således valgt at opprioritere området med yderligere penge de næste år. .
Blandt lodsejerne er opbakningen varierende. Det kan derfor være strengt nødvendigt at indrette og tilpasse projekterne efter lodsejernes ønsker.
Skoleklasser kan ressourcemæssigt overskue denne opgave, som giver et praktisk udbytte i faget ”Natur og teknik” og de har fået stående tilladelser fra lodsejerne til at følge projektet.
På resultatsiden ses oftest meget hurtige og synlige resultater, som ørreder der ses allerede året efter restaureringen.
Projektet i Egum Møllebæk er desuden foreviget af Vejle amts medieafdelingen.
|
||||
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Projekterne er lettilgængelige, da lystfiskernes engagement og interesse for at forbedre forholdene er betydelig.
Lodsejerhåndteringen er en akilleshæl i projekterne. Her er det en god ide hvis kommunen er aktiv medspiller
Det er nemt at engagere skoleklasser til opgaver som denne.
De gode erfaringer og flotte resultater er begyndt at give genlyd, og flere lodsejere har efterspurgt hjælp til naturgenopretning i deres vandløb. Der er nu flere grupper under etablering efter samme koncept
|
||||
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
|
Eksempel 4
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Bilfri dag
Kommune: Københavns Kommune
Kategori: Kampagne
Målgruppe: Pendlere
Kontaktperson:
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet
Formål
(målbare) Mål
Tidsramme Projektet gennemført i 2004 Målgruppe, aktører og initiativtagere
Aktiviteter
- Radioen informerede om gratis cykelrickshaw.-Gratis transport med soldreven vandtaxa. - Cykeldrive in ved Gammel Strand med økologisk mad. Der ud over har der været 10 andre aktiviteter i løbet af den bilfridag som f.eks. involvering af børn og udstillinger m.v |
|
|
Forankringsperspektiver –
Oplysninger/information – viden fra deltager og andre
Måleeffekt, miljøeffekter (hardcore indikatorer)
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder |
Eksempel 5
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Grønt Diplom
Kommune: Københavns Kommune
Kategori: Kampagne
Målgruppe: Boligområder i den almene sektor
Kontaktperson:
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet Dogme 2000 lægger op til forankring af miljøarbejdet i boligområder. Boligselskabernes Landsforening har udviklet et miljøstyringssystem kaldet grønt diplom der forpligter almene boligadministrationer og boligafdelinger til kontinuerlige indsatser på miljøområdet i driften. Udbredelse af diplomordningen i den almene sektor og andre boligforeninger bidrager til en lokal forankring af miljøarbejdet i boligområder og giver dermed mulighed for Københavns Kommune for opfyldelse af dogmer i Dogme 2000.
Formål At øge kendskabet til en grønne diplomordninger i den almene sektor i Københavns kommune. Udarbejdelse af en grøn diplomhåndbog i pixi størrelse. Tilbud om gratis kurser for almene beboere og ansatte. At gennemføre et pilotprojekt med grønt diplom i Mjølnerparken.
(målbare) Mål Det er målet med grøn diplomordning at få udarbejdet ét værktøj til miljøcertificering af boligforeninger både almene og private. Dette sker ved at Miljøkontrollen sikre koordinering af projektet mellem BL og private oa. Udarbejdelse af en grøn diplomhåndbog i pixi størrelse. Tilbud om gratis kurser for almene beboere og ansatte. At gennemføre et pilotprojekt med grønt diplom i Mjølnerparken. Der igangsættes et kursus om grøn diplomordning i 2005 Mindst 20 boligafdelinger har modtaget det grønne diplom 2005-2006. Der udarbejdes en slutrapport om resultater målt antal diplomer der ansøges i år 2005 i forhold til 2004.
Tidsramme ?
Boligforeninger Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer ? Aktiviteter Der er udarbejdet en diplomhåndbog i pixi størrelse og kendskab til håndbogen sker igennem Boligselskabernes Landsforening. Boligafdelingerne inviteres til gratis kursus om diplomordningen.
|
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver – Projektet virker forankrene når boligselskaber indføre grøn diplomordning. Og det gennem målinger kan påvises at målene er opfyldt.
Oplysninger/information – viden fra deltager og andre Ejerskab for aktørerne ? Handlekompetence Kursets indhold skal sikre at give de enkelte aktører kompetence til at opstille miljømål samt at udfylde diplomansøgning, når de enten er på kurset eller efter endt kursus.
Spredning, information og ”ringe i vandet” Udbredelse af kendskabet til håndbogen skal ske igennem de enkelte boligorganisationer og igennem Boligselskabernes Landsorganisation (BL) som også for et antal eksemplarer til uddeling i BL’s kursusvirksomhed I København. Københavns Kommune får ligeledes et antal eksemplarer til uddeling. Håndbogen udsendes gratis til boligorganisationer i Københavns Kommune. Handlemuligheder ? Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) ?
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder |
Eksempel 6
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Sundhed og økologi i Idrætsanlæg
Kommune: København Kommune
Kategori: Projekt
Målgruppe: Ansatte på Københavns idrætsanlæg oa
Kontaktperson:
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet Med henblik på at opfylde Dogmekravet om at mindst 75 % af de fødevarer der indkøbes i de kommunale køkkener og kantiner er projektet om Sundhed og økologi på idrætsanlæg igangsat. Det er formålet med projektet at ansatte og brugere i samarbejde med Miljøkontrollen udvikler et koncept for madtilbud på cafeer og restaurantligende køkkener i 2-3 idrætsanlæg
Formål At indhøste erfaringer med henblik på omlægning af madtilbud i de resterende idrætsanlæg under KI At sætte sundhed og økologi på dagsorden hos brugere og andre borgere i lokalområdet. At systematisere erfaringer med metodeudvikling i forbindelse med involvering af brugere i kampagnearbejde generelt..
(målbare) Mål
Målgruppe/aktører:
Tidsramme ?
|
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver –
På hvilken måde virker projektet forankrende
Oplysninger/information – viden fra deltager og andre ? Ejerskab for aktørerne ?
Andre centrale værdier ?
Spredning, information og ”ringe i vandet” Der udarbejdes en informationsstrategi hvor det fremgår hvornår og hvordan kontakten til presse og medier skal håndteres. Indholdet i strategien består dels i produktion af informationsmateriale med enkle budskaber målrettet relevante målgrupper på det enkle idrætsanlæg og dels gennemførelse af arrangementer med deltagelse af idrætshallens brugere. (Se i øvrigt under handlekompetence)
Handlemuligheder
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.)
Måleeffekt, miljøeffekter (hardcore indikatorer) At 25 % af de sædvanlige brugere på idrætsanlæggene i en afsluttende undersøgelse svarer ja på spørgsmålet om at de er tilfredse med omlægningen af madtilbudet i køkkenet på idrætsanlægget. At 10 % af brugere vurderer, at de ved mere om sundhed og økologi end før projektet gik i gang. At der gennemføres en evalueringaf presse og informationsstrategien. At der ved projektafslutningen er udviklet en drejebog for omlægning af køkkener på idrætsanlæg At e foreligger en strategi for hvordan brugere/borgerne bedst muligt inddrages i kampagnearbejde.
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder |
Eksempel 7
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Det Grønne Råd for Herning Kommunes Daginstitutioner
Kommune: Herning
Kategori: Netværk/organisering
Målgruppe: Daginstitutioner, - personale, børn, forældre
Kontaktperson: Grøn Guide Line Thastum, tlf. 96 28 26 99 e-mail: mjolt@herning.dk
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet På baggrund af et pilotprojekt om indføring af økologiske fødevarer ønskede en gruppe daginstitutioner at oprette et grønt råd for daginstitutionerne
Formål At udveksle, samle og formidle grønne ideer og erfaringer institutionerne imellem
Målbare mål En mere grøn hverdag i institutionerne med ressourcebesparelser, økologiske fødevare, minimering af kemikalier i hverdagen, brug af naturen/naturforståelse. Deltagelse i Det Grønne Råd kan give afsæt til en egentlig miljøledelse (som er en del af målsætningen i Dogme 2000)
Tidsramme Rådet startede i 2001 og arbejder fortsat.
Målgruppe, aktører og initiativtagere Målgruppe: Daginstitutioner, ansatte, ledelse og børn og mere indirekte forælde i Herning Kommune. Aktører: 17 af kommunens 57 daginstitutioner, Grøn Guide. Initiativtagere: 7 daginstitutioner
Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer Ressourcer inden for institutionernes egne rammer med mindre tilskud fra forvaltningen samt Grøn Guide som ressourceperson
Aktiviteter Møder, udveksling af erfaringer, grønt nyhedsbrev, foredrag, temakurser – f.eks. økologiske fødevarer og naturlegeplads, årligt tilbagevendende ”Grøn Inspirationsdag” for samtlige institutioner. |
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver
Oplysninger/information – viden for deltager og andre Både deltager og andre har fået megen information gennem udveksling, temadage, grønt nyhedsbrev og oplysninger fra Grøn Guide. Viden er opbygget gennem udveksling og erfaringer. – Oplysning og viden er centralt for at udvikle en grøn hverdag
Ejerskab for aktørerne Ja, især fordi de selv har ønsket at rådet blev startet. Deltagerne bestemmer helt og holdent selv indholdet af rådets arbejde
Handlekompetence Institutionerne har fået handlekompetence på en lang række områder: fødevarer, produktvalg, pædagogik, brug af naturen m.v. De føler selv at de er i stand til at tage stilling
Andre centrale værdier Fællesskabet og den indbyrdes støtte er vigtig for deltagerne. Uveksling af erfaringer og råd og vejledning når der er brug for det. Det Grønne Råd er et projekt som støtter ildsjælene som er stærke ambassadører for bæredygtig tankegang
Spredning, information og ”ringe i vandet” Eksempler på spredning er: Grønt nyhedsbrev til samtlige institutioner,(Positive tilbagemeldinger), temadage og grøn inspirationsdag for samtlige institutioner som er velbesøgte og med stigende tilslutning: Inspirationsdag 2002: 500 deltagere, 2003: 700 deltager, 2004: 1000 deltager
Handlemuligheder Institutionerne har en række handlemuligheder men også begrænsninger: Der er mulighed for indkøb af miljøvenlige og økologiske produkter og institutionerne har selv skabt handlemuligheder ved ændret prioritering i hverdagen men økonomien er begrænset og der mangler administrativ og moralsk støtte til implementering af grøn hverdag
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) Der er faste rammer om møder, årlig inspirationsdag, arbejdsfordeling mellem institutionerne og Grøn Guide m.v.
Måleeffekt, miljøeffekter (hardcore indikatorer) Økologiprocenten i rådets institutioner er på ca. 75 % (Dogmemålet) Økologi % i samtlige institutioner er på 40 %. Det skønnes at være en stigning fra 2000, men der er ikke foretaget målinger. Institutionerne i Det Grønne råd er 5,4 % point bedre til at affaldssortere og genbruge end hele institutionsgruppen (hvori rådet også indgår) Institutionerne i Det Grønne Råd har næsten alle formuleret grønne målsætninger i deres virksomhedsplaner og er på dette område langt foran hele institutionsgruppen. |
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Barrierer og forhold som har fremmet projektet og forankringen Barriererne har været manglende støtte ovenfra både i form af ressourcer men mest i form af engagement og politiske udmeldinger. Det Grønne Råd er båret af ildsjæle, men det er på den anden side også en styrke for projektet.
+ og – i projektforløb + Udvekslingen og fællesskabet i rådet har fungeret optimalt og været af stor betydning. De temadage og projekter som har været arrangeret har alle været en succes.
- Der er kommet for få nye med i rådet over årene i forhold til hvad rådet selv havde håbet
Hvad kunne/burde evt. være gjort anderledes Større overensstemmelse med kommunale overordnede målsætninger om miljø og grønne tanker og den konkrete støtte samt sammenhæng med den løbende planlægning og beslutninger i forvaltningen i forhold til et grønt initiativ som Det Grønne Råd, ville være en stor fordel.
Andet Det grønne råd giver tydeligt udtryk for at det er nødvendigt med en ressourceperson (Grøn Guide) for at rådet kan køre. Det er på trods af at Grøn Guide ikke bruger mange ressourcer da referatskrivning, mødeledelse og en stor del af arbejdet ved arrangementerne er fordelt i gruppen. Men det er en person det kan holde tråden sammen der er nødvendig.
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
xx xxx
xx
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder
|
Eksempel 8
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Grøn Guide – Lokal Miljøvejleder
Kommune: Herning
Kategori: Ressourcestøtte
Målgruppe: Daginstitutioner, - personale, børn, forældre
Kontaktperson: Grøn Guide Line Thastum, tlf. 96 28 26 99 e-mail: mjolt@herning.dk
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet Grøn Guide i Herning blev ansat i 1998 med tilskud fra den nu nedlagte grønne fond under miljøministeriet. Fra 1998 – 2003 var guiden ansat af en lokal forankret styregruppe og medfinansiering af kommunen. Fra 2003 har den grønne guide været fuldt kommunalt finansieret og ansat. Grøn Guide er lokal miljøvejleder for borgere, virksomheder og kommunens egne institutioner. Grøn Guides opgave er at arbejde for forankring af miljømæssig bæredygtig tankegang gennem ressourcestøtte og samarbejde med lokale aktører, formidling af viden, anvisning af bæredygtige handlemuligheder, ”fødselshjælper” for, og igangsætter af bæredygtige aktiviteter og projekter.
Formål: At forankre bæredygtig tankegang blandt borgere, virksomheder og kommunens egne institutioner og forvaltninger. – og dermed være med til at skabe adfærdsændring i en bæredygtig retning.
(målbare) mål Kan være mange og forskellige alt efter de projekter som igangsættes. Et overordnet målbart mål er at der er stor kendskab til guiden og at der gøres god brug af hende, at mange har mod på at samarbejde og igangsætte bæredygtige initiativer med ressourcestøtte fra guiden.
Målgruppe, aktører og initiativtagere Oprindelige initiativtagere var en række lokale grønne grupper sammen med kommunen som med finansiering. Målgruppen er borgere, foreninger grupper, virksomheder og kommunens egne institutioner, som dermed også er aktører. Grøn Guide selv er en vigtig aktør og arbejder under relativt åbne rammer med plads til at gribe aktuelle muligheder.
Tidsramme Grøn guide er pt. Fastansat
Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer Udover lønnen til Grøn Guide har guiden et mindre budget (75.000,- kr. årligt) til arrangementer, udarbejdelse af foldermateriale, udstillingsmateriale m.v. Der er mange frivillige ressourcer knyttet til Grøn Guides arbejde gennem samarbejde om miljøprojekter, m.v.
Aktiviteter Oplysning, information og opbygning af viden blandt de forskellige målgrupper som: Nyhedsbreve, brevkasser, web-side, udstillinger, markedsdage, foredrag, temadage, kurser. Herigennem også anvisning af handlemuligheder og opbygning af handlekompetence. Ressourcestøtte til borgere og gruppers Agenda-initiativer. Netværksdannelse gennem ressourcestøtte til lokale grønne råd og grupper. Arbejde med konkrete kommunale miljømål som indføring af økologiske fødevarer samt miljøledelse. |
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver
Oplysning og viden – for deltagerne og andre En stor del af guidens arbejde er formidling af viden om miljø og grøn livsstil og, anvisning af bæredygtige handlemuligheder gennem nyhedsbreve, brevkasse i lokalavisen m.v. Mange tilbagemeldinger og spørgsmål til brevkassen viser at oplysningerne bliver læst og brugt.
Ejerskab for aktørerne En af opgaverne er netop at skabe medansvarlighed og medejerskab hos aktørerne i forbindelse med en bæredygtig udvikling. Derfor er medbestemmelse og ligeværdigt samarbejde centralt i guidens arbejde. Nogle projekter er udsprunget fra aktørerne selv andre fra guiden, men der er altid fokus på målgruppens behov og ønsker.
Handlekompetence Det er en af guidens opgaver at være med til at skabe handlekompetence. Handlekompetence opstår hvor oplysninger gennem afprøvning i praksis, erfaring og udveksling med andre kombineres. Derfor er både oplysninger/information, kurser projekter og netværksgrupper med til at skabe handlekompetence
handlemuligheder. Det er svært at måle dette men det fremgår i en række af de netværk som guiden indgår og er ressourceperson i: Det Grønne Råd for Herning kommunes daginstitutioner, Det Lokale Miljøråd, Landsskuenaturen, Den interne agendagruppe, projektarbejdsgrupper m.v.
Andre centrale værdier Der er mange initiativer og ønsker som kun lige mangler en smule ressourcestøtte for at blive virkelighed. Derfor er den personlige ressourcestøtte som guiden kan give og hende/hans erfaring, viden og netværk det allervigtigste. Det re netop lige det vand eller gødning der skal til for at få projekter til at gro.
Spredning, information og ”ringe i vandet” Der er en god spredningseffekt af guidens arbejde idet mange igangsatte initiativer har udviklet sig og givet ”knopskydning”: Økologi-projekt udviklede sig til opstart af Det Grønne Råd. Grønne stande på landsskuepladsen har befordret udvikling og samarbejde om landsskuenatur m.v. Brevkasse i lokalpressen er på opfordring udvidet til boligaviser. Grøn Guides tidligere styregruppe er blevet til Det Lokale Miljøråd, som igen har oprettet flere undergrupper. Borgerhenvendelser vedr. miljøindkøb udviklede sig til et samarbejde om udgivelse og husstandsomdeling af en lokal miljø- og indkøbsguide ” Herning Miljøguide” hvert andet år o.s.v.
Handlemuligheder Guiden skal anvise, og være med til at skabe handlemuligheder i en bæredygtig retning. Det kan være samarbejde med indkøbskontoret om grønne indkøbsaftaler, hjælp til omlægning til økologi, oplysninger om lokale grønne indkøbsmuligheder m.v.
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) Grøn Guide er kommunalt ansat under Miljøafdelingen, men har åbne arbejdsrammer med plads til støtte at gribe de lokale muligheder for en bæredygtig udvikling som viser sig og sætte ressourcer ind hvor det vil være aktuelt og muligt i forhold til tid og økonomi.
Måleeffekt, miljøeffekter Det er svært at vurdere i hvor høj grad Grøn Guides arbejde har bidraget til en bæredygtig adfærd blandt aktørerne, både fordi dette kan være svært målelig men også fordi det er ressourcekrævende at måle. Der er dog nogle eksempler: Økologiske indkøb i daginstitutionerne er steget fra ca. 10 – 40 % siden arbejdet med daginstitutionerne. Affaldssortering er indført ved en række arrangementer på landsskuepladsen.
Antal projekter igangsat og søgning til arrangementer, kan også måles, men viser måske mindre om forankringseffekten.
Generelt vurderes projekternes succesmulighed (her under forankringsmulighed) inde de igangsættes.
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Barrierer/udfordringer og forhold som har fremmet projektet og forankringen Det at der er en lokal miljø-ressourceperson som kan opbygge netværk og være syning over lang tid er det bærende i grøn guide projektet.
Er man nød til at prioritere så: Hellere en fast og god ressourceperson end et/flere store og ressourcekrævende kampagne- eller formidlingsprojekter eller lignende.
Barrierer: Der hvor der er manglende sammenkobling med en bæredygtig holdning idet kommunale system og i politiske beslutninger er der en barriere for at Grøn Guides arbejde kan have den fulde effekt.
Fordele: Det er en stor fordel for arbejdet med forankring af miljømæssig bæredygtig tankegang at Grøn Guide overfor aktørerne ikke har status af kommunal embedsmand i en autoritativ forstand. At guiden har åbne arbejdsrammer og et budget at disponere over er også vigtigt.
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
xx xxx
x xx(x)
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder
|
Eksempel 9
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Grønne stande på Landsskuet
Kommune: Herning
Kategori: Event
Målgruppe: Borgere bredt især familien også daginstitutioner samt selvbyggere og
landmænd
Kontaktperson: Grøn Guide Line Thastum, tlf. 96 28 26 99 e-mail: mjolt@herning.dk
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet Grønne stande på Landsskuet i Herning, som er et stort dyrskue med ca. 40.000 besøgende, er en samling af grønne, miljøvenlige og økologiske producenter, forhandlere foreninger m.v. Deltagerne er primært, men ikke udelukkende lokale. Arrangementer er tilbagevendende hvert år i juni måned.
Formål Information, oplysninger og udveksling mellem producenter og forbrugere, om miljøvenlige produkter og valgmuligheder. Desuden er det et formål at danne netværk mellem aktørerne og på længere sigt skabe basis for forankring af bæredygtig tankegang.
(målbare) mål Kortsigtede målbare mål er: Mange besøgende på De Grønne Stande, standholdernes salg af produkter på standen, medieomtale. Lidt mere langsigtede målbare mål er f.eks. : salg af idéer og projekter som pilerensningsanlæg og naturlegeplads.
Målgruppe, aktører og initiativtagere Målgruppen er: Borgere bredt især familien, også daginstitutioner, selvbyggere og landmænd.
Aktører og initiativtager. Grøn Guide i Herning er koordinator for projektet som omfatter samarbejde med både Landsskuepladsens administration samt de forskellige deltagende stande. Oprindelig initiativtager var områdets økologikonsulent.
Tidsramme Grønne stande er et tilbagevendende arrangement, som startede i 1997 med den lokale økologikonsulent som koordinator i 1999 blev Grøn Guide som koordinator.
Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer Grøn Guide bruger som koordinator omkring 70 timer på at koordinere og afholde arrangementet alt efter hvor mange frivillige der deltager. Landsskueadministrationen bruger mindst lige så mange timer.
Aktiviteter Udstillinger, smagsprøver demonstrationer, snak med de besøgende indenfor de nævnte stande som opstiller de tre dage ved landsskuet. |
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver
Oplysning og information – Viden for deltagerne og andre En stor del af projektet med De Grønne Stande, handler om oplysning og information til forbrugerne/borgerne om miljøvenlige produkter og valgmuligheder. Vi har haft udstillinger, information og produkter inden for: Økologisk dyrkning og fødevarer, økologisk og naturlig beklædning og tekstiler, personlig pleje, børn og babyer, Legetøj, tilsætningsstoffer, rengøring, miljøvenlige byggematerialer, miljøvenlig havedyrkning, pilerensning, ewnergibesparelser m.v.
Ejerskab for aktørerne ”Landsskuet A/S” som administrere pladsen har som aktør har et stort ejerskab for projektet. De grønne stande har mere ejerskab end standholdere på messer ellers ville have, da de er med i et netværk omkring standene og har medindflydelse i et vist omfang.
Handlekompetence Handlekompetencen ligger i oplysningerne om alternative miljø- og sundhedsvenlige valgmuligheder. Muligheden for at se, føle, smage, på produkter og få en snak med producenter og andre som har viden på de forskellige områder er et skridt videre mod handlekompetence end blot at få oplysningerne f.eks. gennem medierne.
Andre centrale værdier Den positive holdning som folkene fra ”Landsskuet A/S” har fået til bæredygtig tankegang gennem samarbejdet om De Grønne stande er en af de centrale forankringsværdier i projektet. Her snakker vi om større fokus på bæredygtig drift f.eks. affaldssortering og materialevalg. Desuden fokus på natur og miljø med opførelse af et økologisk demonstrationshus, beplantninger, naturlegeplads, økologiske højbede m.m. som bl.a. har ført til afholdelse af en række grønne kurser. Sammenhold mellem aktørerne/ standholderne om at ”vise den grønne fane” er også en positiv værdi..
Spredning, information og ”ringe i vandet” De Grønne Stande på Landsskuet har på flere måder en spredningseffekt. Det er vores tydelige opfattelse at mange mennesker har fået mange oplysninger og handlemuligheder med hjem. Der ud over er der sket en stor udvikling på Landsskuepladsen i en bæredygtig retning, som i et stort omfang er inspireret gennem samarbejdet med De Grønne Stande. (Se ovenfor). Flere af deltagerne på De Grønne Stande har desuden selv etableret kontakter og samarbejder.
Handlemuligheder En del af målsætningen med De Grønne Stande er at anvise handlemuligheder for de besøgende. Vi mener også vi kan se dette i form af stor interesse, folk som vender tilbage med spørgsmål og at producenterne kan mærke interesse og salg af deres miljøvenlige produkter - uden at dette dog er gjort op.
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) Grøn Guide er koordinator i samarbejde med ”Landsskuet A/S” som har sekretariatsfunktionen.
Måleeffekt, miljøeffekter Der er ikke opgjort nogen direkte effekter af projektet. Følgende kunne opgøres: På kort sigt: Antal besøgende på De Grønne Stande, standholdernes salg af produkter på standen, medieomtale. Lidt mere langsigtet: Salg af idéer og projekter som pilerensningsanlæg og naturlegeplads. - En løs opgørelse viser at der blev solgt 8 pilerenseanlæg på Landsskuet 2004.
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Barrierer/udfordringer og forhold som har fremmet projektet og forankringen Følelsen af at der har været interesse og en god snak med folk som har besøgt De Grønne Stande, er efter vores mening et godt udgangspunkt for at vurdere at der opbygges et grundlag for forankring af bæredygtig tankegang gennem projektet. Et af problemerne ved at måle effekten gennem opgørelse af salg, antal henvendelser m.v. er manglende ressourcer. Det tager tid at opgøre sådan noget. Det nære samarbejde mellem de forskellige lokale aktører er meget positiv og en nødvendig basis for projektet. Projektet har en relevans som udstillingsvindue for en bæredygtig livsstil.
Det har været en udfordring at få visse grønne standholdere til at komme så langt vest på som Herning, da der mindre fokus på grønt forbrug her end længere øst på i Danmark.
Som koordinator er det vigtigt at systematisere processen og lave tydelige og enkle aftaler og anvisninger.
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
xx xx
xx
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder
|
Eksempel 10
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Brugergruppen
Kommune: Albertslund Kommune
Kategori: Organisering
Målgruppe: Borgere i Albertslund
Kontaktperson: Hans Henrik Høg
|
Tidshorisont
Brugergruppen har eksisteret i 25 år
|
Projektbeskrivelse Brugergruppen blev oprettet allerede i 1980,
Brugergruppens formål er:
Gennem dialog og samarbejde med forvaltning, borgere og politikere at sikre borgerne i Albertslund indflydelse på de vigtigste beslutninger på forsyningsområdet: Renovation og genbrug, varmeforsyning, vandforsyning og kloakforsyning
Deltagelse fra boligområderne: Brugergruppen består af en repræsentant fra hvert boligområde – i alt ca. 80 i kommunen – uanset størrelse. Der lægges således ikke op til, at repræsentation og indflydelse nøjagtigt afspejler antallet af beboere i det enkelte boligområde, men snarere til at sikre, at alle interesser og gode ideer kan komme frem, og samtidig tilstræbes det, at alle beslutninger tages i enighed.
Deltagelse fra kommunen: Formanden for miljø- og Planudvalget er formand for brugergruppen. Derudover deltager Miljø- og Plandirektøren og koordinatoren for brugergruppen i alle brugergruppemøder. Ved hvert brugergruppemøde er der endvidere 3-4 medarbejder med alt efter hvilke sager, der er på dagsordenen.
Brugergruppen holder møde ca. 5 gange om året
|
|
Evaluering |
Brugergruppemedlemmerne diskuterer stort og småt inden for affaldsplanlægning, varme-, vand- og kloakforsyning. Det betyder, at når kommunalbestyrelsen efterfølgende skal tage stilling til sagerne og træffe de endelige beslutninger, så har sagerne været vendt og drejet, udviklet og rettet til blandt dem, der har skoen på og ved hvor den trykker ude i boligområderne
Til at forberede møderne i Brugergruppen vælges der hvert andet år 8 medlemmer til en Arbejdsgruppe, der så vidt muligt afspejler boligsammensætningen i kommunen.
Brugergruppen kan nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper i det omfang der er behov for det. Der har f. eks været nedsat ad hoc arbejdsgrupper for affald og en ad hoc arbejdsgruppe om fjernvarme.
Da brugergruppen består af repræsentanter fra alle Albertslund Kommunes boligområder forventes de beslutninger, der tages i brugergruppen spredt til alle grundejerforeninger. Flere af boligområderne har nyhedsbreve, hvor også beslutninger fra Brugergruppen er refereret
Brugergruppen har været med til at sikre et veludviklet demokrati og borgerindflydelse med tætte bånd mellem borgere og forvaltning på forsyningsområderne Varme, renovation, vand og kloak. Det er en kendsgerning, at mange af de ordninger og miljøtiltag, der gælder indenfor disse områder i Albertslund Kommune kan tilskrives Brugergruppens meget aktive deltagelse.
Brugergruppen er de seneste år begyndt at arbejde mere systematisk, så der hvert år udpeges fokusområder, og hvert år udarbejdes en årsrapport.
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Forbedringsmuligheder: Der er flere boligområder, som kun sjældent møder op. Forvaltningen er begyndt at kontakte de grundejereforeninger, hvis repræsentanter ikke møder op, men resultatet er endnu ikke slået igennem.
(find de konkrete tal fra protokollerne og sammenlign den med det mulige antal deltagere fra boligområderne).
Det bør undersøges om forvaltningen kan gøre noget for at bedre predningen fra brugergruppemedlemmerne og ud i boligområderne?
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
X
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder |
Eksempel 11
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Projekt Min by Ren by
Kommune: Albertslund Kommune
Kategori: Projekt
Målgruppe: Borgere i Albertslund (skal opleve et renere Albertslund)
Kontaktperson: Anne Mette Lysemose
|
Tidshorisont
Projektet er igangsat i foråret 2005 |
Projektbeskrivelse Albertslund Kommune skal være renere. Kommunalbestyrelsen har derfor i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2005 besluttet at iværksætte en ny model for renholdelsen af kommunen.
Forvaltningen har indhentet et juridisk responsum, som vurderer, at det vil være muligt at brugerfinansiere renholdelse af de offentlige arealer, som ikke er omfattet af vejloven (veje, stier, pladser og torve). Samtidig vurderes det, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at finansiere en renholdelse på et område både via skatten og via forbrugsafgifterne. Renholdelsen af en bestemt type område bør således enten være finansieret via takster eller via skatten.
Kommunalbestyrelsen har på dette grundlag besluttet at takstfinansiere renholdelsen af natur- og parkområder.
Projektet kører foreløbig som en forsøgsordning, der er begrænset til 2005. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at ordningen skal evalueres i forbindelse med Brugergruppens behandling af budget 2006. På baggrund af evalueringens resultater og Brugergruppens indstilling, skal kommunalbestyrelsen herefter tage stilling til, hvorvidt ordningen skal fortsætte i 2006.
|
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver Det ligger pt. ikke helt fast hvor mange interessenter, der skal inddrages i projektet, men foreløbig er der gjort følgende overvejelser:
Boligområde inddrages f.eks. ved:
3.1 3.2 Virksomhederne inddrages f.eks. ved:
3.3 Skov- og Naturstyrelsen overvejs inddrages ved:
3.4 Skolerne inddrages f.eks. ved:
3.5 Foreningslivet inddrages f. eks ved:
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
X
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder |
Eksempel 13
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Borgerinddragelse i bekæmpelsen af bjørneklo
Kommune: Ballerup
Kategori: Kampagne
Målgruppe: Borgere, særligt dem, der benytter de rekreative områder
Kontaktperson: Pia Staalgaard, Grønt Sekretariat, tlf. 44 77 22 94
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet Ballerup kommune vedligeholder sine arealer uden brug af pesticider og opfordrer gerne private haveejere samt virksomheder til at følge trop. Skal indsatsen over for bjørneklo være virksom, kræver det en fælles indsats – bjørneklo stopper ikke ved haveskellet.
Formål Formålet med kampagnen er at få flere borgere til at deltage i bekæmpelsen af bjørneklo med det mål at få planten udryddet.
Målbare mål Målet er at få etableret flere bjørnebander og motiveret flere borgere til at deltage i de eksisterende netværk. Perspektivet for at nå målet om total udryddelse kan ligge mellem 10-15 år ud i fremtiden!
Tidsramme Kampagnen gentages hvert år og løber fra marts til september.
Målgruppe, aktører og initiativtagere Kampagnens målgruppe er borgere, særligt dem, der benytter de rekreative områder i kommunen. Grønt Sekretariat koordinerer kampagnen og varetager information til og for borgerne. Grønt Sekretariat samarbejder med Kontraktgruppen i Teknik & Miljø, der registrerer bjørnekloforekomster. Desuden samarbejder Grønt Sekretariat med Materielgården og Grantoftegård, der står for henholdsvis den maskinelle og manuelle bekæmpelse af bjørneklo. Kampagnen har stor politisk bevågenhed og Teknik- og Miljøudvalget har i 2005 bevilget ekstra midler til kampagnen.
Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer Kampagnen trækker på kræfterne fra allerede veletablerede bjørnebander, som gerne stiller op til fx borgermøde for at orientere andre. Grønt Sekretariats ressourceforbrug er i år koncentreret omkring tilrettelæggelse og afholdelse af borgermøde. Desuden servicering af bjørnebanderne, herunder udarbejdelse af presse- og informationsmateriale. Timeforbruget løber op i ca. 80 timer i Grønt Sekretariat. Der er desuden budgetteret med udgifter til ekstern grafiker til udarbejdelse af plakater.
Aktiviteter Borgermøde, møder med bjørnebander, udarbejdelse af presse- og informationsmateriale. |
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver
Oplysninger/information – viden for deltager og andre Bjørnebanderne har fået indsigt i kommunens indsats samt samarbejdsmuligheder via borgermøder og diverse foldere, som er sendt til grundejerforeningerne. Flere af borgerne har desuden praktisk erfaring med bekæmpelsen og ved, hvad der kræves.
Ejerskab for aktørerne Bestemt. De arrangerer selv bjørneklobekæmpelses-aftener, hvor kommunen tilbyder at bidrage med information, praktiske råd, bespisning og lån af udstyr. Bjørnebanderne er selvkørende og tager også initiativ til at afholde evalueringsmøder med Grønt Sekretariat.
Handlekompetence Bjørnebanderne tager gerne hånd om de dele af de rekreative områder, hvor hverken kommunens maskiner eller dyr forslår. De ved, at kommunen sætter pris på deres indsats.
Andre centrale værdier Det sociale aspekt ved at mødes og i fællesskab bekæmpe ”fjenden” er af afgørende betydning for motivationen.
Spredning, information og ”ringe i vandet” Som optakt til borgermødet blev der sendt invitation ud til samtlige grundejerforeninger og andre foreninger, hvis arealer ligger i nærheden af områder med bjørneklo. Oplægget til mødet var ”En fælles indsats nytter”. Det betød en fremmødeprocent i nærheden af 80%. Desuden var 2 af oplægsholderne personer, der kunne bidrage med egne erfaringer om bjørneklobekæmpelse og netværk. Annoncering om arrangementer samt bjørnebandernes hvervning af nye aktive på gaden har også givet pote.
Handlemuligheder Bjørnebanderne har vide handlemuligheder, som kun begrænses af tid og energi.
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) Borgerne er via nettet og annoncer i Ballerup Bladet blevet informeret om, hvilke samarbejdsmuligheder kommunen tilbyder. Som en ekstra service kan borgerne nu på Internettet registrere bjørnekloforekomster.
Måleeffekt, miljøeffekter (hardcore indikatorer) Effekten af Grønt Sekretariats arbejde med at motivere flere til at deltage i arbejdet med at bekæmpe bjørneklo samt bjørnebandernes indsats kan ikke måles her og nu. Bekæmpelse af bjørneklo har et perspektiv på 10-15 år ved en massiv indsats. |
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Barrierer og forhold som har fremmet projektet og forankringen Barriererne har været, at bjørnebanderne kan have nogle forventninger til kommunens bekæmpelsesindsats, som pga. tid og koordination ikke er blevet indfriet. Det er af stor betydning for projektets forankring, at bjørnebanderne ved, at kommunerne bakker op om deres indsats. Det sker bl.a. som optakt til kampagnen at inddrage bjørnebanderne i planlægningen og lytte til deres behov.
+ og – i projektforløb Det gode samarbejde mellem kommunens afdelinger har betydet, at Grønt Sekretariat har været ”klædt på” til at kunne servicere borgerne på forskellig vis og at der ikke har hersket tvivl om, at kommunen også ”fejer for egen dør”.
Hvad kunne/burde evt. være gjort anderledes Alt, hvad der har været planlagt, har fungeret godt.
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
xxx xxx
xx x
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder
|
Eksempel 14
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Institutionernes grønne regnskaber
Kommune: Ballerup
Kategori: Ressourcestøtte
Målgruppe: Institutioner, - personale, forældre, pårørende
Kontaktperson: Trine Baarstrøm, Grønt Sekretariat, tlf. 44 77 22 95
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet I 2004 tog Grønt Sekretariat initiativ til at udarbejde institutionernes egne grønne regnskaber. Det består af en folder. der kort gennemgår den enkelt institutions miljøforhold og hvor institutionen selv har peget på konkrete handlemuligheder.
Formål Formålet er, at de grønne regnskaber skal være mere vedkommende og brugbare for den enkelte institution.
Målbare mål Måler er, at der i 2005 skal udarbejdes grønne regnskaber for 30 institutioner – det er en frivillig ordning.
Tidsramme Projektet blev iværksat i 2004 og vil fortsætte fremover.
Målgruppe, aktører og initiativtagere Målgruppen er de ansatte i kommunale institutioner, der bidrager til at gøre regnskabet operationelt. Grønt Sekretariat indhenter data om miljøforholdene og beder den enkelte institution om at kommentere. Grønt Sekretariat varetager koordinering, gennemskrivning og trykning. Institutionen distribuerer til forældre og andre interesserede.
Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer Projektets erfaringer med tidsforbrug er sparsomme og procedurerne er så småt ved at komme på plads. Anslået tidsforbrug pr. regnskab vil blive mellem 10-15 timer.
Aktiviteter Projektet er blevet præsenteret på ledermøder, på Børnenes Festival. Det grønne regnskab udgives som en folder, så det virker overkommeligt for alle. |
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver
Oplysninger/information – viden for deltager og andre Daginstitutionerne er blevet informeret om det nye tiltag på møder og ved andre lejligheder, hvor det bød sig. i pilotprojektet deltog 10 institutioner, som er meget positive. På ledermøder fungerer de på eget initiativ som ambassadører og fortæller gerne om fordelene ved at få sit eget grønne regnskab.
Ejerskab for aktørerne Muligheden for at få indflydelse på og gøre det grønne regnskab handlingsrettet, involverer institutionerne. De kontakter på eget initiativ Grønt Sekretariat for at få udarbejdet grønt regnskab.
Handlekompetence De grønne regnskaber giver den enkelte institution mulighed for at tage stilling til, hvordan der skal arbejdes med miljø i institutionen. På den måde kan institutionerne tilrettelægge miljøarbejdet, så handlingerne bliver en naturlig del af institutionens hverdag og det er de rette indsatsområder, der bliver gjort noget ved.
Andre centrale værdier %
Spredning, information og ”ringe i vandet” På længere sigt vil spredningen ske via institutionernes egne netværk. Desuden vil Grønt Sekretariat bidrage med gode historier til personalebladet, som også gerne skulle have en motiverende effekt.
Handlemuligheder Institutionerne er selv med til at sætte rammerne for deres handlemuligheder. Begrænsningen ligger selvfølgelig i tid og økonomi.
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) Det er en frivillig ordning, hvilket betyder, at institutionerne ved, at de skal henvende sig i grønt Sekretariat, hvis de er interesseret i at arbejde med grønt regnskab. Selve udformningen af regnskabet ligger i helt faste rammer – institutionerne skal forholde sig til el-, vand-, og varmeforbruget.
Måleeffekt, miljøeffekter (hardcore indikatorer) Der er en forventning om, at institutionerne på længere sigt vil opnå energi- og vandbesparelser. En af pilotinstitutionerne har allerede erfaret, at de på baggrund af det grønne regnskab har handlet med omtanke og bl.a. sparet på el.
|
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Barrierer og forhold som har fremmet projektet og forankringen Barriererne ligger i den enkelte institution, som kan have svært ved at overskue endnu en opgave. Omvendt oplever andre institutioner, at de grønne regnskaber giver dem mulighed for at sætte ord på det miljøarbejde, de allerede går og gør, og en mulighed for at fortælle andre om det. Miljøarbejdet bliver synliggjort.
+ og – i projektforløb Det er en stor fordel for projektets gennemslagskraft, at det har politisk og ledelsesmæssig opbakning. Desuden, at institutionerne i pilotprojektet selv har haft indflydelse på form og indhold.
Hvad kunne/burde evt. være gjort anderledes Det er for tidligt at konkludere på, hvad der skulle have været gjort anderledes, da projektet stadig er i sin vorden.
Andet Det er vigtigt med hurtig respons, når en institution henvender sig med ønske om et grønt regnskab.
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
xxx xxx
xxx
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb m.v.)
Modellen beskriver forholdet mellem hårde og bløde indikatorer set på kort og lang sigt. Antallet at Xer angiver hvor stor vægt der er på de enkelte områder. |
Eksempel 15
Forankringsredskab
Beskrivelse og evaluering
Projektets navn: Vi cykler til arbejde
Kommune: Ballerup
Kategori: Kampagne
Målgruppe: Kommunale og private arbejdspladser
Kontaktperson: Pia Staalgaard, Grønt Sekretariat, tlf. 44 77 22 94
|
Tidshorisont
|
Projektbeskrivelse
Kort beskrivelse og baggrund for projektet Vi cykler er en landsdækkende kampagne, der på landsplan koordineres af Dansk Cyklist Forbund og Dansk Firmaidræt. Kampagnen løber af stablen 3 uger i foråret. Ballerup Kommune deltager i år for sjette gang og er en af landets mest cyklende kommuner.
Formål Kampagnen har til formål at få flere til at vælge cyklen frem for bilen til og fra arbejde.
Målbare mål Hvert år opgør Dansk Cyklist Forbund årets deltagerantal, og deraf kan vi følge med i udviklingen.
Tidsramme Kampagnen har politisk bevågenhed og vil fortsætte fremover. Selve kampagneperioden løber fra februar til juni.
Målgruppe, aktører og initiativtagere Kampagnen henvender sig til kommunens ansatte samt folk i private virksomheder, der pendler til og fra kommunen hver dag. Grønt Sekretariat koordinerer den lokale kampagne og samarbejder med lokalafdelingen af Dansk Cyklistforbund.
Ressourceforbrug: tid/kr., frivillige og evt. andre ressourcer En kampagne er meget tidskrævende, særligt ved diverse events bruges der timer – anslået i alt 250 timer. Desuden er der udgifter til diverse events, herunder plakater, gaver m.m.
Aktiviteter Udover breve, annoncering og anden information er kampagnen dette år blevet indledt med en cykeludstilling i Ballerup centret med show, konkurrence og museumscykler. Desuden midtvejspræmier til de kommunalt ansatte og en præmie bestående i et gratis cykelcheck til en af de institutioner, der har tilmeldt sig i år for første gang. Kampagnen afsluttes med en lokal præmieoverrækkelse, hvor alle kommunale og private holdkaptajner inviteres. |
|
Evaluering |
Forankringsperspektiver
Oplysninger/information – viden for deltager og andre Deltagerne er blevet informeret via personlige breve, artikler i personalebladet, Miljøavisen samt Ballerup Bladet.
Ejerskab for aktørerne Tilsyneladende har kampagnen bidt sig fast i kommunen – mange deltagere er gengangere fra tidligere år.
Handlekompetence Kampagnen giver som sådan ikke flere handlekompetencer end det deltagerne har i forvejen.
Andre centrale værdier Kampagnen er blevet en fast bestanddel i Grønt Sekretariats aktiviteter og virksomhederne er fortsat interesseret i at deltage. Incitamentet er tilsyneladende mere socialt og mindre af hensyn til miljøet.
Spredning, information og ”ringe i vandet” Hvervning af nye deltagere sker via personlige breve til samtlige virksomheder både private og kommunale. Spredningen sker ved, at holdkaptajnerne, gamle som nye, hverver deltagere.
Handlemuligheder Kampagnen giver deltagerne mulighed for at få en lille smule indflydelse på den trafikale udvikling i kommunen.
Organisering/ rammer om arbejdet (aftaler, procedure m.v.) Grønt Sekretariat koordinerer den lokale kampagne og står for al det lokale informations- og pressearbejde. De overordnede rammer er tilrettelagt af Dansk Cyklist Forbund, men ellers står det kommunen frit for at tilrettelægge lokale events m.m.
Måleeffekt, miljøeffekter (hardcore indikatorer) Grønt Sekretariat følger den trafikale udvikling i kommunen ved bl.a. at registrere deltagerantallet i årets cykelkampagne. På langt sigt er det et mål at nedbringe biltrafikken. |
|
Evaluering |
Konklusion og anbefalinger
Barrierer og forhold som har fremmet projektet og forankringen Det er en stor opgave at ændre folks vaner på lang sigt, dvs. få flere til at vælge cyklen også uden for kampagneperioden. Det sociale aspekt i kampagnen får dog flere til at melde sig år efter år.
+ og – i projektforløb Der er meget administration forbundet med kampagnen. Grønt Sekretariat tilbyder at betale deltagergebyret for de kommunale institutioner og de skal registreres og betales. Desuden bliver der brugt meget tid på at sende breve samt mails, som på den anden side er nødvendige for kampagnens gennemførsel.
Hvad kunne/burde evt. være gjort anderledes Til næste år vil vi måske forsøge os med events, der er mere rettet mod en snæver målgruppe fx uddeling af information og æbler i frokostpausen i to virksomheder.
|
|
|
Forankringsmodel - Hvordan er projektet placeret i modellen
xxx xx
x
Hårde indikatorer (Ressourcebesparelser, grønne indkøb)
|