Forside
Grønne regnskaber
Kemikalier
Forankring
Revision
Udbredelse
 
Søg på siden:
English English


Her kan du se og downloade Dogmehåndbogen, som indeholder hovedresultaterne af Dogme-Lifeprojektet:
Dogme Håndbogen
Dogme 2000OrganiseringPublikationerKontaktEnglish

Dogme2000

Dogme 2000 er et tæt og forpligtigende samarbejde mellem kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. Med i Dogmesamarbejdet er de syv kommuner Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Malmø, Kolding og København.

Dogme 2000 bygger på tre dogmer:

  • Menneskenes miljøpåvirkning skal måles
  • Der skal være en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21
  • Miljøarbejdet skal forankres lokalt

Deltagelse i Dogmesamarbejdet indebærer, at kommunerne forpligter sig til at arbejde for de tre dogmer. De deltagende kommuner skal en gang årligt have foretaget en ekstern revision, som skal beskrive stade og fremdrift i indsatsen mod opfyldelse af målene indenfor de tre dogmer. Målene indenfor de tre dogmer er:

 

Dogme 1, Menneskets påvirkning af naturen skal måles

A. Grønt Regnskab udarbejdes hvert år. Kommunens geografiske grænser ses som en grænse om et lokalsamfund, der samlet er forpligtet på målsætningerne. Grønt Regnskab omfatter derfor mindst kommunens egne bygninger, alle boligområder samt erhverv.
 
B. Grønt Regnskab skal gøre rede for udvikling i genbrug af affald og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, elektricitet, gas, olie, trafik, grundvand og pesticider.
 
C. Grønt Regnskab skal på basis af forbrugene oplyse områdets samlede bidrag til forureninger (fx NO2) og klimaændring (fx CO2).

 

Dogme 2, Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21

A. Agenda 21 omfatter det samlede lokalsamfund ligesom Grønt Regnskab
 
B. Agenda 21 skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning, som bygger på økologisk råderum.
 
C. I erkendelse af at den offentlige sektor må påtage sig rollen som drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, gælder det særligt, at:

  • Mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk
  • Herbicider må ikke anvendes
  • Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinjer inden for bygge- og anlægsområdet (retningslinjer udarbejdes i fællesskab)
  • Alt planarbejde har bæredygtighed som overordnet mål
  • Der skal være udformet en bæredygtig indkøbspolitik.

 

Dogme 3, Miljøarbejdet skal forankres

A. Boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale agenda 21´ere
 
B. Erhvervslivet skal inddrages på formaliseret måde i udvikling af bedre miljø. Landbrugsjord skal eksempelvis aktivt søges dyrket økologisk
 
C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres, og miljøarbejdet inddrages i virksomhedsplaner, personalepolitik m.m.


 

Sammenhæng mellem Dogme og Life projektet

Med Life projektet vil Dogmekommunerne støtte og videreudvikle samarbejdet. Til formålet er der nedsat fire faglige projektgrupper, der skal arbejde med følgende:
 
Udvikling af en model for kommunernes Grønne Regnskaber på baggrund af den viden, der allerede er i kommunerne. Modellen vil også indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning og vil derfor være en styrkelse af først og fremmest Dogme 1, men også Dogme 2 B (se ovenfor).
 
Udvikling af en kemikalieplan, der skal indeholde redskaber som kommunerne kan anvende for at mindske kemikalieforbruget blandt borgere, virksomheder og kommunens institutioner. Kemikalieområdet har ikke tidligere været en del af Dogmesamarbejdet, og er således et eksempel på et nyt fælles indsatsområde.
 
Udvikling af metoder til forankring af miljøarbejdet overfor borgere, erhvervsliv og kommunens institutioner. Dette vil være en styrkelse og videreudvikling af Dogme 3 (se ovenfor).
 
Udvikling af en ny revisionsmetode for Dogmesamarbejdet på baggrund af de erfaringer, der er med den gamle revisionsmetode. Det er en del af Dogmesamarbejdets aftaler, at der foretages en ekstern revision én gang årligt efter de samme revisionsprincipper og med en fælles ekstern revisor.
 
Link til Dogme 2000 hjemmeside