Projektgruppen har udarbejdet en liste, der omfatter 120 af de mest problematiske stoffer/stofgrupper. Listen er ordnet efter en kemisk systematik, hvor der for hvert stof/stofgruppe er angivet miljø- eller sundhedsmæssige effekter, samt hvilke produkter kemikalierne indgår i. Ved udvælgelsen af stoffer og stofgrupper har projektgruppen især lagt vægt på, om stofferne optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, LOUS, eller om de er konstateret fra kommunernes eget arbejde (fx om de udgør et problem på renseanlæg). Listen er suppleret med hensyn til mangler, når det drejer sig om miljø- og sundhedseffekter eller forekomster i produkter eller affald. Det bemærkes, at der findes et stort antal stoffer, hvor de negative effekter endnu ikke er kortlagt. Listen omfatter heller ikke det store antal skadelige stoffer, der anvendes i mindre mængder.

En effekt- eller produktorienteret indsats?

120-listen er et godt udgangspunkt for en indsats rettet mod de effekter, stofferne forårsager. Men skal indsatsen rettes mod udvalgte effekter, fx hormonforstyrrelser, er listen ikke udtømmende. Visse effekter som fx hormonforstyrrelser eller kræft kan udløses af mange tusind forskellige stoffer, og specielt for hormonforstyrrelser i miljøet udløses de ofte af uhyre lave stofkoncentrationer.

Den videre indsats og forslag til kriterier for valg af indsatsområder

Det store antal problematiske stoffer gør, at projektgruppen anbefaler, at der i arbejdet med at udvikle en kemikalieplan udpeges andre og flere værktøjer end de, der kan rettes specifikt mod listens 120 stoffer. Projektgruppen har gennemført en forsimplet prioritering mellem de 120 stoffer, fordi det forekommer vanskeligt at vælge væsentlige problemer fra, og fordi en prioritering forudsætter konsensus på flere niveauer. Projektgruppen har anvendt følgende praktisk baserede kriterier:

• Er stoffet nævnt af 3 eller flere kilder i oversigten? Nogle stoffer er kun nævnt i en enkelt kilde, fx Ospar, mens andre stoffer er nævnt af op til 8 kilder.
• Er stoffet generelt kendt, så en indsats virker hensigtsmæssig? LOUS omfatter adskillige stoffer, der er vanskelige at håndtere i forhold til vores eksisterende viden om stoffet.
• Er en gruppering af stofferne en fordel, som fx phthalater, bromerede flammehæmmere og pesticider?
• Har kommunerne ud fra en umiddelbar betragtning særlige forudsætninger for at gøre en indsats? Fx bør acrylamid ikke anvendes ved offentlige anlægsarbejder.
• Visse specielle stoffer kan måske udgå af listen, fx fordi de har en meget speciel anvendelse, fx mercaptan som lugtstof i bygas.
• Visse stoffer er ved at blive reguleret i nye nationale eller internationale regler, og de vil fremover kun være aktuelle i affald.

Det sidst kriterium er et eksempel på, at tiden ikke står stille. Kemikalieindsatsen i kommunerne bør derfor indeholde en stadig ajourføring af problemoversigten.