
Her kan du se og downloade Dogmehåndbogen, som indeholder hovedresultaterne af Dogme-Lifeprojektet:
|
Indsatsområde: Kviksølv Ansvarlig: Herning Kommune Problem Det samlede kviksølvforbrug i Danmark kan deles i tilsigtet og utilsigtet anvendelse. Den tilsigtede anvendelse er fra 1992-93 til 2001 reduceret med 70 % fra ca. 6.200 kg/år til ca. 1.600 kg/år. Den utilsigtede anvendelse udgør uændret ca. 2.000 kg/år. /1/ Kviksølv i amalgam til tandfyldninger tegner sig for langt hovedparten af det nuværende tilsigtede forbrug – ca. 75%. /1/. Udledninger fra renseanlæg er den største kilde til kviksølv i vandmiljøet og i jord, pga. slamudbringning. Renseanlæggene modtager især kviksølv fra tandklinikker, men andre store kilder er termometre og måle- og kontroludstyr. Målgruppe Virksomheder og kommunen selv, dvs. private tandlægeklinikker og den kommunale tandpleje. Værktøj/Indsats: Regulering af affald og spildevand fra tandlæger Begrænsning af emissionen af kviksølv fra tandlæger via korrekt affaldsbortskaffelse og rensning af spildevand. Derudover undersøgelser af viden omkring alternativer til anvendelsen af kviksølv. Tilsyn på tandklinikker, vejledning om håndtering af kviksølv, krav om renseanlæg til kviksølvforurenet spildevand og krav til håndtering af affald med kviksølv. Indikatorer Antal besøgte klinikker. Antal klinikker med filter til rensning af spildevand. Antal klinikker med korrekt affaldshåndtering. Koncentration af kviksølv i spildevandet ved indløb til Herning Renseanlæg. Ressourceforbrug Det skønnes, at der er ca. 20 tandlægeklinikker i Herning Kommune. Der nås så mange af dem som muligt indenfor projekttiden. Timeforbrug Vidensindsamling om emnet 8 timer Tilsyn og vejledning hos tandlæger 30 timer Krav til spildevandsrensning (tilslutningstilladelser) 0 timer Krav til affaldshåndtering (indskæpelser/påbud) 0 timer Kviksølvanalyser, tilløb hos kommunalt renseanlæg 8 timer I alt 46 timer Økonomi Skøn: 4 analyserunder i løbet af projekttiden. Hver analyserunde omfatter 2 prøver til analyse. Udgifter til prøvetagning og analysering afholdes af Herning Kommune. Hvornår September 2005 – december 2006. Hvordan Miljøtilsyn, tilslutningstilladelser, affaldshåndtering, spildevandsanalyser. Hvem Monica Klitgaard Hansen, Miljøafdelingen. Afrapportering Monica Klitgaard Hansen, Miljøafdelingen. /1/ Massestrømsanalyse for kviksølv 2001, Miljøprojekt nr. 808, Miljøstyrelsen, 2003 |
|