
Her kan du se og downloade Dogmehåndbogen, som indeholder hovedresultaterne af Dogme-Lifeprojektet:
|
Indsatsområde: Autoplejemidler Ansvarlig: Ballerup Kommune Vidensgrundlag Autoplejemidler tænkes bredt; produkter til rustbeskyttelsesmidler, rense- og rengøringsmidler, køle-smøremidler, lakker, lim, olier mv. Disse midler anvendes primært af automekanikere på autoværksteder, men også af ”gør-det-selv” - folket derhjemme. Der findes mange problematiske stoffer der kan indgå i ovennævnte produkter indenfor autoplejemidler. Stofferne er: organisk tin (bindemiddel, konserveringsmiddel), tungmetaller (pigmenter), PFOS, klorerede kulbrinter, klorerede opløsningsmidler, tunge kulbrinter, isocyanater, nonylfenoler, phthalater, formaldehyd, pigmenter, klorerede paraffiner, PFOS, LAS, detergenter, mineralsk olie, additiver, kreosot, HFC, lette kulbrinter m.fl. Problemet Der anvendes mange forskellige produkter (autoplejemidler) rundt omkring på autoværksteder, autolakerer, servicestationer o.lign. Nogle af disse produkter indeholder/kan indeholde stoffer der er optaget på diverse lister (effektlisten, listen over uønskede stoffer, listen over farlige stoffer, OSPAR-listen m.fl.). Når produkterne (stofferne) anvendes kan de have/har de en effekt på mennesker (direkte ved indånding eller optag gennem huden) og miljø (spildevand, luft, jord og affald). Målgruppe(-r) Virksomheder og kommunen selv. Indsats Styr på kemikalierne – kortlægning, vurdering og substitution af farlige stoffer. Der tænkes udført en oprydning, kemikaliekortlægning, vurdering og evt. substitution på 5 autoværksteder samt på 2-3 kommunale værksteder der har/anvender autoplejemidler. Alle værksteder er beliggende i Ballerup Kommune. Opgave skal udføres i tæt samarbejde med virksomhederne og de kommunale virksomheder, især første fase med oprydning samt med indhentning af SDS (sikkerhedsdatablade) for de enkelte produkter. Disse skal anvendes ved vurdering af de enkelte stoffer (produkter). Indikator Produkter der indeholder stoffer optaget på listen over farlige stoffer skal substitueres. Antal virksomheder, hvor der er foretaget kemikaliekortlægning > 4 og antal ikke-ønskede produkter, som er udfaset og/eller substitueret > 2 produkter pr. virksomhed m/kemikaliekortlægning. Ressourcer (tid og kr.) Hver virksomhed/værksted tager som minimum 10 timer → 70-80 timer totalt. Hvornår 1. oktober 2005 – 30. juni 2006 Hvordan Tilsynsbesøg og opfølgning (se under indsats). Hvem (involverede enheder) Natur & Miljø i Ballerup Kommune Afrapportering Der udarbejdes et samlet skema hvoraf det fremgår hvor mange produkter der er fjernet (ved oprydning), hvor mange produkter (tilbage), hvor mange indeholder farlige stoffer og hvor mange er der substitueret. Resultatet sammenholdes med indikator. |
|