|
Indsatsområde: Elektronik Ansvarlig: Københavns Kommune Videngrundlag Bromerede flammehæmmere damper af under brug og belaster sundheden de steder, hvor elektroniske produkter findes. Derfor er køb af ny elektronik et vigtigt indsatsfelt. Det er dog vanskeligt at købe miljørigtigt, da miljømærket elektronik kun findes kun i ringe omfang, og da forhandlere ofte ikke kan oplyse om indholdet af skadelige stoffer. Fejlagtig bortskaffelse af eksisterende elektronik giver affaldsproblemer. Der er netop vedtaget vidtgående forbud mod tungmetaller, hvilket i vid udstrækning vil løse affaldsproblemet. Bortskaffelse af eksisterende elektronik kan fortsat give affaldsproblemer. Miljørigtig bortskaffelse kan sikre, at bromerede flammehæmmere og tungmetaller ikke spredes i miljøet. Information om miljørigtig bortskaffelse kan også skærpe opmærksomheden på miljørigtige indkøb. Problemet Hensigten med testen er at demonstrere, at udvalgte værktøjer kan mindske belastningen med problematiske stoffer indeholdt i elektronik, specielt bromerede flammehæmmere. Målgrupper Målgrupperne er både borgere, virksomheder og kommunen selv. Indsats De bærende elementer i indsatsen er opfølgning på kommunens grønne indkøb og bred information om erfaringer herfra. Kommunens grønne indkøb følges op ved at se på Københavns Kommunes indkøbsaftaler og erfaringer fra anvendelse af aftalerne: Opnås der bedre produkter mht. flammehæmmere? Ud fra erfaring udarbejdes der informationsmateriale til alle 3 målgrupper om grønne indkøb og miljørigtig bortskaffelse (en fælles pjece og info på nettet). Der holdes temamøder for virksomheder (via Københavns Miljønetværk) og forvaltninger, og information til borgere sker bl.a. ved Miljøfestival 2006. Der følges op på indsatsen ved
- Kontakt med virksomheder, der har deltaget i temamøde (antal virksomheder, i)
- Kontakt med forvaltninger, der har købt ny og bortskaffet gammel elektronik (antal miljøvenlige produkter, t)
- Opgørelse af antal omdelte foldere, antal besøg på hjemmeside (i)
- Kontakt med genbrugsstationer om afleveret elektronik, herunder om mængder (kvalitativt) og arter (kvalitativt, ændret mønster), og Amagerforbrænding kontaktes angående fejlagtigt afleveret elektronik (mængder, t).
Indikatorer I første omgang er indikatoren, om kommunens indkøbsaftaler kan medføre forbedringer med hensyn til bromerede flammehæmmere (t = tilstand). Dernæst følger de andre indikatorer som nævnt (i = information og t = tilstand). Ressourcer Der anvendes i alt 170 timer, hvoraf Life-projektet står for 80 timer, og Miljøkontrollen bidrager med 90 timer. Hvornår, hvordan og hvem Indsatsen forløber i kalenderåret 1996 og som skitseret under indsats. Indsatsen opdeles med ca. 40 timer til opfølgning på indkøbsaftaler, ca. 90 timer til information og temamøder, ca. 30 timer til opfølgning på informationsindsatsen og 10 timer til en kort rapportering. Der foreligger en intern arbejdsfordeling med bidrag fra Miljøkontrollens fagkontorer. Rapportering Af rapporten vil fremgå tidsforbrug, forløbet af indsatsen i forhold til planen samt de opnåede resultater i forhold til indikatorer og udfasning af bromerede flammehæmmere.
|